|
Club Thy blev stiftet i 1995 som Square Dance klub.
I 1999 startede vi så op med Line Dance og det har lige fra starten af været en succes.
De første år dansede vi hver 14. dag fra 19.00 - 22.00 i en legesal på Østre Skole. Vi dansede lettere danse først, havde kaffepause og dansede så videre med lidt sværere danse. Alle kunne deltage så meget de ønskede.
Snart ønskede danserne at danse hver uge, hvilket vi så indførte fra 3. sæson. Vi havde de første år stor medlemsfremg. Derfor blev det nødvendigt, at finde større lokaler og at opdele danserne i flere hold. Vi har stået med luksusproblemet, at der mødte 90 nybegyndere - men vi havde kun lokaler, der kunne rumme 35 ! Det har givet hektiske timer med at finde nye og større lokaler I EN FART ! Vi har flyttet lokaler flere gange og danset i Borgercenterets Hal, på Tilsted skole, i Hestestalden og retur til Østre Skole - men denne gang i den store hal.
Vi har i 3 sæsoner også haft hold i Bedsted på skolen. 2 sæsoner et nybegynder/letøvet hold, som dansede hver 14. dag i Thisted og hver 14. dag i Bedsted.
I 2005 fik vi så vores nuværende lokale i Plantagehuset hvilket vi er meget glade for.
Her i sæsonen 2009 - 2010 danser vi mandag, tirsdag og onsdag, med alle vores 6 hold i Plantagehuset. Vi danser fra 19,30 - 22,00 alle aftner.
I 2008 blev vi desværre nødt til at lukke ned for squaredancen da tilslutningen blev for lille. Dukker interessen igen op står vi selvfølgelig klar.
Du er altid velkommen på 97 98 11 33 hvis du har spørgsmål om det ene eller andet.
Vi er i øjeblikket ca. 130 medlemmer af klubben (vi kan sagtens være flere så bare mød op)
Buller og Bjarne har været instruktører i alle 11 sæsoner. I 2007 blev nybegynder instruktionen lagt i hænderne på Diana, Solveig og Jette. De har siden haft 2 hold om Tirsdagen som de underviser.
Foruden den ugentlige undervisning har klubben tradition for at afholde Søndagsdans sidste søndag før advent - en danseeftermiddag for nybegyndere og andet godtfolk fra egne rækker og naboklubber. Vi har fået rosende ord for dette arrangement, som de sidste år har tiltrukket godt 100 danseglade folk.
I 2008 startede vi med Country pardans og det ser ud til at det stille og roligt også kan fange Thyboernes interesse. Vi er i år 25 par der danser denne forrygende form for dans.
Uanset hvilken form for dans du er til så mød op og få en prøveaften eller 2.
Vel mødt.
|